Amerikansk skydning (- Spatiering)
For meget luft mellem ordene i en tekst linie. F.eks. hvis en tekst har tvunget for- og bagkant, og det sidte ord i en linie ikke kan deles, og dermed flyttes ned i næste linie. Herved tvinges foregående linie ud på hele satsformatet.

Antikva
Antikvaskrifter er alle skrifter med seriffer. Seriffer er de små „fødder“, der afslutter de enkelte linier i bogstavet. Antikva er en enormt stor gruppe af skrifter, der er tegnet helt tilbage fra romertiden og op til i dag.

Derfor er antikvaskrifterne delt op i nogle grupper, der baserer sig på bestemte perioder. De første antikvaer er inskriptioner på triumfbuer rejst af romere. Skriften kaldes Quadrata. Når der skulle skrives på papir, benyttede man en bredpen, som gav skriften et helt karakteristisk træk. Alfabetet bestod kun af versaler, men senere kom de karolingiske minuskler fra en skriftkyndig Munk fra Kent.

Renæssance-antikva (gammelantikva) opstod sidst i 1400-tallet, efter man havde trykt bøger med frakturskrift. Renæssanceantikvaen er meget mere raffineret end tidligere, men man kan stadig se påvirkningen fra bredpennen. Nicolas Jenson tegnede en af de første renæssanceskrifter. I 1544 udviklede Claude Garamond antikvaen yderligere. Bogstaverne fik en mere lodret akse, og tværstregen i e’et blev mere vandret. Skriften fik større kontrast og betragtes i dag som en skrift blandt de mest læsbare skrifter overhovedet.

Barok-antikva (gammelantikva) er en videreudvikling af renæssanceantikvaen. Hvor grænsen går mellem de to grupper er umuligt at sige. Kendetegnet ved en barokantikva er serifferne, der forbindes til stammen med små rundinger. Desuden er denne antikvas linjestykker lidt mere kontrastrige. Van Dijk og Caslon designede skrifter af denne art.
Førklassicistisk antikva befinder sig mellem barok og klassicisme. John Baskervilles skrift er det bedste eksempel på en sådan skrift. Der er ikke længere tydelige spor fra bredpennen, serifferne er spinkle med rundninger mod stammerne, og der er stor kontrast mellem tynde og tykke streger. Skriften Baskerville, bruges i dag som brødtekst i utallige bøger.

Selvom en skrift er tegnet i 1900-tallet kan den godt klassificeres som en førklassicistisk antikva. Det er Stanley Morisons Times New Roman, der blev tegnet til avisen The Times i 30’erne, et eksempel på. Skriften Times er nok den mest udbredte antikvaskrift idag, ikke mindst pga. at den er meget forekommende i alle tekstbehandlings-programmer.

Klassicistisk antikva (Modern) kaldes også nyantikva eller empireantikva. Den stammer fra slutningen af 1700-tallet og kendetegnes ved de helt tynde hårstreger og fede grundstreger. Serifferne runder ikke af mod stammen, men er blot sat vinkelret på. De mest kendte og smukkeste empireskrifter er tegnet af Giambattista Bodoni omkring 1780.

Skriften Bodoni - fra omkring 1780 - bruges idag af bl.a. IBM til alle reklametekster.

Klassificering af en antikva
Man kan altid kigge på serifferne, der ofte afslører, hvornår skriften er fra.

Seriffer fra tre forskellige perioder.

• Først renæssance-antikvaens seriffer inspireret af bredpennen.
• Så barokkens seriffer, der forbindes til stammen med små rundinger.
• Til sidst de klassiscistiske spinkle seriffer, der er sat vinkelret på stammen.

Senere kom der mere moderne skrifter til, de blev ligefrem kaldt grotesk!

[Til toppen]

Bagkant
Tekst med lige højrekant

Begravelse
Betegnelse for et glemt ord eller sætning i en tekst.

Broadsheet
Et avisformat. Det store avisformat benyttes f.eks. af Jyllands Posten, Berlingske Tidende og Herning Folkeblad.

Bryllup
Betegnelse for gentagelse af ord eller sætninger i tekst. F.eks. “Typografen gik gik ned ad gangen” eller “Da rotationen gik i stå rotationen gik i stå, faldt Hansen”.

Brødtekst
Den egentlige og forklarende tekst, som følger efter overskriften og evt. overrubrik eller manchet.

[Til toppen]

Case
På engelsk kaldes majuskler “Upper Case” og minuskler “Lower Case”. Da man brugte bly til de enkelte typer, lå majusklerne i den øverste sætterkasse (case) og minusklerne i den nederste. Heraf disse engelske betegnelser. Den almindelige “Upper Case” er indelt i 98 rum af ens størrelse. Rummene indeholder bogstaverne fra A til Z. Resten af tegnene er for møntfod, parenteser, diftonger, ligaturer og accenter.
“Lower case” er arrangeret således, at de mest benyttede bogstaver er nærmest sætterens hænder. Et hyppigt benyttet bogstav som "e" har det største rum. Blandt versalerne findes også fyld-tegn i forskellig bredde til spærring. I “Lower Case” findes også komma, punktum, kolon og lignende.

Centreret
Tekst hvor det midterste sted på satslinien er justeret ind efter midten i forhold til satsformatet.

Cicero
Grafisk længdemål. 1 cicero udgør 12 punkt.

Cirkus-makeup
Engelsk udtryk for brug af adskillige skrifttyper på den samme side.

[Til toppen]

Diffusiering
En rigtig typograf/grafikers fornemmeste opgave! Diffusiering er en lille overlapning af trykte farver. Eks.: Forestil dig en rød firekant, hvor et sort “A” skal trykkes oven i. I den røde firkant “slås hul” til A’et. (Dvs. den røde farve i firkanten skal fjernes under bogstavet A).

For at lette opgaven for trykkeren, lader man den røde farve fylde lidt mere end selve A’et. Man lader så at sige, den røde farve “kravle” lidt ind under A’ets kanter. Hvis man blot “slår hul” i firkanten til bogstavet A - således at “hullet i den rødefirkant og bogstavet A, er nøjagtig lige store - risikerer man en tynd hvid kant rundt om det sorte A.

Diftong (diphtong)
En ligatur skabt af to vokaler, så de danner ét tegn. F.eks det danske æ (a og e) og det franske œ (o og e).

Dummy
En oversigt over en sides opbygning - eller en plan over en bogs opbyggelse i.h.t. farve, sider og f.eks. bogbinding. Kaldes også en sideudskydning.
Kan også være et håndfremstillet eksemplar af en tryksag eller emballage til brug for præsentation for kunden eller ved fotografering.

[Til toppen]

Egyptienne (Pladeserif)
Egyptienne-skrifterne menes at oprinde fra den store interesse for Napoleons felttog til Ægypten, der prægede folks påklædning og møblering, da denne særprægede skrift kom frem.

De første egyptienne-skrifter opstod i England i 1820’erne. Skrifterne blev hovedsageligt brugt til reklamering i aviser og opslag.

En karakteristisk egyptienne er skriften “Rockwell”.

Egyptienne kendetegnes ved de meget kraftige seriffer, der ligner påsatte plader (Heraf det andet danske navn, pladeserif).

Egyptienne er meget lig grotesk, hvis streger er lige tykke over alt. De to skriftarter kom forresten også frem i cirka samme periode.

[Til toppen]

Fals
Det sted hvor arket er bukket sammen.

Fed - og halvfed
(Eks.: bold, semi bold, demi bold.) I takt med den elektroniske tekstbehandlings indførelse er begreberne halvfed og fed blevet blandet sammen. Normalt bruges faktisk halvfed (semi eller demi bold), når et ord eller en sætning skal fremhæves, men på computeren er skriften ofte benævnt fed (bold).
I mange skriftsnit finder man et hav af gradueringer af vægten. Derfor finder man også mange navne, som ikke er fastlagt ved nogen standard - f.eks.: “Extra bold, black, heavy og ultra bold”.
I den anden ende af skalaen kan nævnes “Light” og “Ultra light”.

Figursats
En to-spaltet tekst formes uden om f.eks. et logo, som er placeret mellem spalterne. Eller f.eks. et hjørne af et billede ligger ind over tekstens satsbredde og “skubber” satsen væk på dette sted. Resten af teksten forløber normalt i afsnit eller spalter.

Floder
Ses i tekst-spalter med forholdsmæssig lille satsbredde og store karakterer, hvor teksten har tvunget for- og bagkant. Herved kan forekomme meget luft mellem ordene i flere linier og på den måde danne luft på langs af spalterne - så det liner åer eller floder.

Forkant
Tekst med lige venstrekant.

Fotosats
Fotografisk film eller -papir fra fotosætter. Fotosatsen bruges f.eks. til at skyde en tryk-plade efter.

Fotosætter
En slags avanceret “printer”, som er i stand til at overføre f.eks. tekst og billeder - via laser eller anden form for belysning - til et fotografisk materiale, i en meget høj kvalitet.

Fraktur
(Blackletter) Frakturen er den trykte renæssances skrift. Skriften fremkom første gang som trykskrift i 1512 og blev benyttet uforandret indtil tiden efter rokokkoen.
Karakteristisk for frakturen er dens påfaldende “elefantsnabelsving”, dens smalle form samt dens halvt runde, halvt brudte virkning.
Mange forveksler fraktur med den tidligere gotiske skrift, pga. den krøllede karakter. Efter og samtidig med frakturen, benyttedes antikva’en som trykskrift.

Fransk Horeunge
Hvis første tekst-linie i et afsnit, påbegyndes som den nederste linie i en spalte.

[Til toppen]

Gotisk
Eks. skrifttyperne “Gothic Type” og “German Hand”. Gotisk blev bogtrykkerkunstens første trykskrift. Den højtidelige og festlige virkning, der kendetegnede skriften, gjorde den særlig egnet til den tids mange bibeltryk. Skriften kaldes også tertur (lat. taertura: at væve eller spinde), fordi skriftens brudte rundinger giver et næsten vævet udtryk.
Gutenbergs udgivelser var trykt med gotisk skrift.

Grotesk (Stenskrift, lapidar)
Engelsk: Sans serif
Amerikansk: Gothic
Groteskskrifter er den gruppe af skrifter, der ikke har seriffer. I 1816 blev en groteskskrift for første gang brugt som trykskrift af bogtrykkeren William Caslon III. Groteskskrifter kendes dog fra langt tidligere tider. De er fundet i grotter i Grækenland, hvor de er blevet nedfællet omkring år 700 før vor tidsregning. Nogle mennesker mener, at det mærkelige navn „grotesk“ netop er en afledning af „grotte“. Mere sandsynlig er dog forklaringen om, at skriften fik navnet p.g.a. reaktionen fra samtiden, da den første gang blev benyttet som bogtrykskrift. Da var den – grotesk – med sin mangel på seriffer. Andre danske ord for groteskskrift er stenskrift eller lapidar.

Her over ses en af de kendte groteske skrifter - Helvetica - som også går under navnet "Swiss" og "Triumvirate"
Et mere nuanceret billede af en groteskskrift beskrives ved, at alle stregerne i de enkelte bogstaver er ens i styrke, og at bogstaverne synes tegnet med passer og lineal. Skrifterne blev typisk designet, da fabrikkerne og dampmaskinerne kom til. Alt skulle være konstruktivt – også skrifttyperne.

Grundlinie
Den usynlige linie eller streg hvor karaktererne står på. Karakterer som f.eks. H, I og K står “fladt” på grundlinien i modsætning til f.eks. O, S og C, som “hænger” en anelse under grundlinien så det “ser ud som om” bogstaverne står helt lige efter hinanden med fælles grundlinie... F.eks. “CHOCK”. Karakterer med underlængder - f.eks. g, j og q - strækker sig ned under grundlinien.

[Til toppen]

Holde kant)
(Se register)

Horeunge
Sidste linie af et tekst-afsnit, slutter øverst i efterfølgende spalte.

Hovede
Et fast element (Grafik og/eller tekst) øverst på en side eller over nyt afsnit.

Hårlinie
Ikke nødvendigvis en streg på tykkelse med et hår - men antageligt den tyndeste trykbare streg. I de fleste DTP-programmer bliver en hårlinie til en PostScript hårlinie, den tyndeste linie printeren eller fotosætteren kan tegne (dvs dens opløsning). Dette snyder mange der på en almindelig laserprinter ser en linie på 1/600 tomme, men i fotosats får en linie på 1/2400 tomme.

[Til toppen]

Indledningsnotis
(Se manchet)

[Til toppen]

Kant (Holde kant)
(Se register)

Karakter
Udtryk for et enkelt bogstav.

Kapitæler
Disse blev indført af Aldus Manutius i 1501 og er groft sagt versaler i x-højde. På moderne elektronisk tekstbehandling genereres kapitæler næsten altid ud fra skriften man skriver med. Således konverteres de oprindelige minuskler egentlig blot til formindskede versaler. De store bogstaver (f.eks. i et personnavn) forbliver i den oprindelige størrelse. Det er ikke korrekt at danne kapitæler på denne måde. Oprindeligt var kapitæler specielt tegnede bogstaver, og altså ikke blot en formindskning af versalerne. Ved formindskningen kan man opnå den uheldige effekt, at de oprindelige minuskler bliver mere tyndbenede end de store begyndelsesbogstaver. Dette sker netop fordi hele bogstavet, og dermed også stregerne, formindskes. Med mindre skrifttyper ses det ikke så meget som i større skrifttyper, hvor man bør lade helt være - eller anskaffe sig en specialtegnet kapitælskrift.
Desuden kan kapitæler med held bruges i visse forkortelser, hvor bogstaverne normalt står med versaler, f.eks. NASA eller DSB.

Keglehøjde
Keglen er det stykke metal det enkelte tegn er støbt på i blysats. Det er højden på keglen der er fx. 12 punkt, ikke bogstavets.

• 1/8 (petit) = 1 pkt
• Kvartpetit = 2 pkt.
• Halvpetit = 4 pkt.
• Mignon = 4 pkt.
• Brillant el. perle = 5 pkt.
• Nonpareille = 6 pkt.
• Petit = 8 pkt.
• Korpus = 10 pkt.
• Cicero = 12 pkt.
• Mittel = 14 pkt.
• Tertia = 16 pkt.
• ? = 18 pkt. Skriv endelig, hvis du kender navnet på dette mål.
• Tekst = 20 pkt.
• (To cicero = 24 pkt.)
• Dobbeltmittel = 28 pkt.

Kolumne
Det areal på papiret eller arket, hvor tekst og billeder skal holdes indenfor. Kommer af latin “columne”, som betyder søjle.

Knibning
Udligning af luft mellem to karakterer, så de står forholdsmæssigt pænt ved siden af hinanden i henhold til de øvrige karakterer i ordet. F.eks. fjernes luft mellem “A” og “V”, så disse trækkes sammen, og “lapper” over hinanden, fra “A V” til “AV”

Kolofon
En rubrik i f.eks. avis eller ugeblad hvor redaktionen gør opmærksom på data omkrin udgivelsen af mediet. F.eks. trykkeri, ansvarshavende redaktør, skriftbrug, kontaktpersoner og meget andet. Kolofonen findes som regel forrest i mediet.

Kompres
Sats hvor skriftstørrelsen er større end skydningen. Kompres stammer fra blysatsen og angiver at de støbte linier (eller håndsatsens linier) står klods op ad hinanden og at der ikke er "skudt" ekstra blindmateriale imellem. Altså en 12 punkts skrift med 12 punkts linieafstand. Skydning hedder på engelsk "leading" afledt af at blindmaterialet er af bly "lead". I moderne DTP er skydning blevet synonymt med linieafstand.

Korrektur
En tryksag læses igennem for at finde evt. fejl eller for at påtegne rettelser eller ændringer af såvel kunde som trykkeri.

Kursiv
(Italic) En skråtstillet skrift, som er specielt tegnet i forhold til den ordinære skrift. Oprindeligt er kursivskriften oprundet fra håndskrevne 1400-tals tekster. Til tider kan denne inspiration være yderst tydelig. Ofte skiller kursiven sig meget ud fra den ordinære skriftform. Ofte generes en skråtstillet skrift af computeren i mangel af en kursiv. Dette er imidlertid en kunstig genereret kursiv - eller det som kaldes en “Oblique”.

[Til toppen]

Layout
En optegnelse eller et udkast til en tryksags - eller f.eks. en web-sides - udformning og udseende. Et “finish-layout” oplyser om alt fra nøjagtig placering af billeder, tekst og grafik til farve-blandinger, skrifter og skriftstørrelser.

Ligatur
To bogstaver, der er kombineret, så de skaber ét tegn. Desværre sjældent set på computere, da de ofte er i et seperat tegnsæt.
Almindelige ligaturer er sammensmeltningerne fi, fl og ff. I øvrigt er diftonger eksempler på ligaturer.
„&“ er en ligatur dannet af “e” og “t” - altså ordet „et“ (udtales “æt”), der er latin for „og“.

Logo
Et firmas faste symbol eller mærke, som benyttes på f.eks. brevpapir, skilte og som del i firmaets profilering.

[Til toppen]

Majuskler
Fagudtryk for store bogstaver, f.eks. A, B, C osv...

Manchet
Udtrykket for et tekststykke som giver en smagsprøve eller en indledning for selve brødteksten. Manchet kan også kaldes "indledningsnotis".

Matrice (Matrix)
(Udtales så “matrice” rimer på “flise”). Udtrykket matrice er fra dengang man brugte blytyper til bogtrykning. For at kunne støbe blytyperne, skulle man have en støbeform – en matrice. For hvert bogstav og tegn i hver størrelse havde man altså en lille støbeform. Matricer er normalt fremstillet af messing eller en form for stållegering.

Minuskler
Fagudtryk for små bogstaver, f.eks. a, b, c osv...

Moiré
Fænomen ved genrastrering af trykte raster-billeder. Ved bestemte raster-drejninger ses et tydeligt mønster bestående af tern over hele billedet. Moiré forekommer også i 4-farvebilleder hvis rasterdrejningen mellem farverne ikke er korrekt, eller hvis motivet indeholder prikkede eller ternede områder. Ses også på TV, fx. på ternede jakkesæt.

Monospatieret

Om skrift. Når en skrift er monospatieret betyder det, at alle tegn er lige brede. Det vil altså sige, at bogstavet “i” fylder lige så meget som bogstavet “W”. Det kan være svært at konstruere sådan en skrift, men det gøres som regel ved, at i’et får nogle store seriffer og w’et bliver meget smalt.
Fordelen ved en monospatieret skrift er, at den er nem at bruge i opstillinger med rækker og kolonner. Desuden er den overskuelige til programmeringskode på computerskærme og i f.eks. gamle DOS-programmer. Bagdelen ved skriften er, at den er umådelig grim, og at den fylder ca. 20% mere end en proportionalskrift. Monospatierede skrifter er derfor kun yderst sjældent egnede. Ofte bruges Courier for at efterligne skrivemaskineskrift, der netop er monospatieret.
Af monospatierede skrifter - ud over Courier - kan nævnes Terminal og Fixedsys, der udelukkende er skærmskrifter.

[Til toppen]

Oblique
Se kursiv.

Offset
Tryk-metode hvor en tynd aluminiumsplade med emulsion (lysfølsomt materiale) belyses med f.eks. avisside, fremkaldes og monteres i rotationspresse. De områder på aluminiumspladen hvor emulsionen har fået lys, er istand til at modtage farve - steder uden belysning tager imod vand. Herved skilles vand og farve på tryk-/aluminiumspladen og føres via valser i rotationspressen over på papiret.

Ombrydning - At bryde om
Udtryk som bruges om tekst der tilpasses i f.eks.spalter på en side. Teksten brydes om, så den passer i størrelse, liniefald osv. i forhold til andre tekster, billeder, annoncer og øvrige elementer på siden/siderne.

Omslåning
Ved tryk på f.eks. bredformat-ark, hvor arket - efter tryk på den ene side - vendes en halv omgang omkring arkets egen akse over den smalle/lodrette side. (Flip vertikalt). Ordet bruges især i trykkeriet hvis man fx. skal trykke en A4 med en forside og en bagside. For- og bagside sættes op ved siden af hinanden på et A3-ark, trykkes på den ene side, slås om, og trykkes på den anden side. Til sidst "flækkes" arket (skæres igennem til det halve format). Herved spares en trykplade.

Overlængde (Ascender)
Afstanden fra toppen af et minuskel-x til toppen af minuskelbogstaver med overlængder, f.eks. f, d eller k.

[Til toppen]

Pagina (Paginering)
Sidetal eller -nummerering.

Pica (Pica-point)
Grafisk længdemål. I bl.a. USA benytter man enhederne pica og point. 12 point = 1 pica (Svarer til 4,218 mm). Macintosh-computere er amerikanske og skriftstørrelserne er derfor normalt angivet i pica-points.

Proportionalskrift

En skrift, hvor tegnene ikke er lige brede. Proportionalskrifter benyttes til næsten alle former for tryksager, hvorfor langt de fleste skrifter også er af denne art. Det modsatte af en proportionalskrift er en monospatieret skrift.

Punkt
Grafisk længdemåle. 12 punkt udgør 1 cicero.

[Til toppen]

Raster
Raster er de små “prikker” eller “punkter” som et trykt foto er bygget op af. Det er let af se de enkelte rasterpunkter ved f.eks. trykte fotos i en avis. Rasterpunkter “snyder” øjet til at se lyse eller mørke nuancer.

Recto (Recto Page)
(Latin: Højre) Er den højre side i et opslag. Hvis tryksagen er et blad, er recto at betragte som forsiden. Selv ved papir uden tryk kan man tale om en rectoside, som er den side, der under fremstillingen vender opad.
Skæremaskinens efterladte ægkant er rund på rectosiden og skarp på versosiden.

Register
Om tekst som følger en lige linie - f.eks. forkant, bagkant - eller fodlinie!

Rotationspresse
Den type af tryk-maskiner som benyttes til f.eks. avistrykning. I modsætning til f.eks. almindelig ark-presse, benytter rotationspressen store ruller af papir. De “endeløse” baner kan, efter mærke og model, enten lægges i maskinen under tryk eller ved stop. Fra rotationspressen føres det trykte medie almindeligvis via transportbånd, videre til et pakkeri.

Rough
En råskitse eller en grov optegnelse af en tryksags udformning. Forarbejdet til et endeligt layout.

[Til toppen]

Satsformat
Den plads en tekstlinie har at "løbe" på. Satsfornatet er den maksimale linielængde.

Seriffer
De "skraferinger" eller "fødder" som tegner en aktikva- eller egyptienneskrift.

Skyde (Skyde en film)
Belysning af lysfølsom enhed (eks. offset-trykplade eller anden fotografisk film/papir) - gennem anden fotografisk materiale f.eks. negativ film - og ned på evt. trykplade.

Skydning
Linieafstand mellem tekstlinier. På gammeldags skrivemaskine benyttes amerikanske pica som måleenhed, men i moderne dtp-programmer beregnes skydning i cicero.

Mange DTP-programmer bruger stadig amerikanske Pica-punkt der er 1/72 tomme, ca. 0,37mm. I Danmark bruger vi Didot-punkt der er ca. 0,38mm. 12 Pica er ca. 4,233mm, en Didot-cicero (12 punkt) er ca. 4,552mm (Hvis du i et indtastningsfelt i QuarkXPress der normalt er i milimeter intaster "12pt" omregnes det som Pica-til-mm. Hvis du skriver "1c" bliver det omregnet som Didot-til-mm.)

Smudstitelblad
Siden, der ofte er placeret lige før titelbladet og kun indeholder titlen (hel eller forkortet) på bogen. Siden har fået navnet, fordi den oprindeligt skulle beskytte det fine titelblad for – smuds.

Spatiering (Spærring)
Indsætning af luft mellem to eller flere karakterer, så de står forholdsmæssigt pænt ved siden af hinanden i henhold til de øvrige karakterer i ordet.
Knibning er formindskelse af afstanden, spærring er forøgelse. Spatiering dækker begge.

Spies
Når blindmaterialet og ordmellemrum (da men arbejdede med bly) kommer for langt op under tryk, og sværter papiret til. Kunne ske, hvis materialet ikke var spændt godt nok.

Stylpning
Ved tryk på f.eks. bredformat-ark, hvor arket - efter tryk på den ene side - vendes en halv omgang omkring arkets egen akse over den brede/vandrette side. (Flip horisontalt)

Sætternissen
Den spidsfindige “fætter”, som i tidens løb har taget imod mange beskyldning i forbindelse med diverse indsnegne fejl i typografiske opgaver og arbejdsgange... “Ups! Nu rah “sætternissen vist været på spil...”

[Til toppen]

Tabloid
Et format på en avis. Det lille avis-format benyttes f.eks. af BT og Ekstra Bladet.

Tertur (Gotisk)
Eks. skrifttyperne “Gothic Type” og “German Hand”. Gotisk blev bogtrykkerkunstens første trykskrift. Den højtidelige og festlige virkning, der kendetegnede skriften, gjorde den særlig egnet til den tids mange bibeltryk. Skriften kaldes også tertur (lat. taertura: at væve eller spinde), fordi skriftens brudte rundinger giver et næsten vævet udtryk.
Gutenbergs udgivelser var trykt med gotisk skrift.

Titelblad
Titelbladet i en bog bør indeholde bogens fulde titel, forfatter(e), forlag, by, udgivelsesår og oplag eller udgave.
Det er ikke altid, at alle informationerne er med, men det er bestemt tilrådeligt. Læg mærke til at titlen, der står på titelbladet er bogens rigtige titel. Eventuelle titler på smudstitelblad og på bogens omslag er ofte afkortede.

TrueType
Dette fontformat blev udviklet af Apple og Microsoft og er meget udbredt i Windows. I modsætning til andre computerskrifter, er en TrueType-font kun én fil. Printerens udskrift og skærmens karakterer bliver dannet ud fra de samme data.

Trykkeri-lus
2 satslinier, hvor vand er puttet imellem og en lærling skal tjekke satsen - satslinierne presses sammen og lærlingen får vand i hovedet. (Mystisk form for humor!)

Type 1
Dette fontformat blev udviklet af Adobe som standardskriftformatet, der skulle bruges til PostScriptprintere, og formatet var kun tilgængeligt fra Adobe. I dag er formatet alment tilgængeligt, og alle PostScript fonts er stort set Type 1. Formatet indeholder to dele – outline-fonten til udskriften og bitmap-fonten til skærmen.

[Til toppen]

Udpunktering
Den række af punktummer (eller anden form for tegn), som udgør opholdet mellem f.eks. tekst og tal i et skema eller en tabel, hvor flere tekstlinier står over hinanden, og hvor tallene skal holde lige bagkant.

Uncialskrift
Oprindeligt en håndskrift, der blev benyttet helt tilbage fra år 200. Uncialer kendetegnes ved at være selvstændige bogstaver med afstande, der lader hvert enkelt bogstav komme til sin ret. I forhold til kvadratskriften, som er uncialernes forgænger, er skriftens linier afrundede, hvilket gjorde den hurtigere og lettere at skrive. Læg mærke til at skriften kun består af versaler. Skriften blev brugt i både den verdslige og den religiøse litteratur. I hele middelalderen har skriften været benyttet til fremhævninger.
Af uncialskriften afledtes minuskelskriften, der kaldes en halvuncial. Skriften er bred og rund, og danner forbillede for den karolingiske minuskelskrift.
I nyere tid har udtrykket uncial fået betydning af et stort begyndelsesbogstav. Dette skyldes nok den oprindelige brug af uncialer som fremhævning.
Efterfølgeren til uncial og halvuncial blev gotisk skrift.

Underlængde (Descender)
Det modsatte af overlængde, altså afstanden fra underkanten af et minuskel-x til det yderste af underlængden på f.eks. g, y eller q.

[Til toppen]

Vektor

En matematisk defineret kurve - eller form, som ikke pixeleres ved evt. forstørrelse. Fonte/skrifter er opbygget af vektorer. Dermed kan man frit forstørre og formindske skriften uden at de pixels, som bogstaverne er bygget op af, bliver synlige. F.eks. Adobe Illustrator arbejder med vektor-baseret grafik.

Versaler
Fagudtryk for store karakterer altså A, B, C osv...

Verso (Verso Page)
(Latin; Versus = Modsat) er den vensre side i et opslag. Hvis tryksagen f.eks. er et blad, er versosiden at betragte som bagsiden. Selv ved papir uden tryk kan man tale om en versoside, som er den side, der under fremstillingen vender nedad mod wiren (nettet). Skæremaskinens efterladte ægkant er skarp på versosiden og rund på rectosiden.

Vignetter
Disse har altid været brugt i bøger og tryksager som grafisk krydderi. Ofte har vignetter omkranset sidetallet øverst eller nederst på siden.
Vignetter bruges stadigvæk i dag. Ofte er det de gamle tegn, der blot er gjort mere stilrene. Disse små vignetter er tit samlet som en skrifttype, f.eks. Zapf Dingbats eller Wingdings.

[Til toppen]

X-højde
Højden af et minuskel-x. Tegner størrelsen af øvrige karakterers “krops”-højde.

[Til toppen]

Å’er
Se floder.

[Til toppen]